Vinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo Slider

DM 2015 - 5 flyvning

DM og NM 2015 – 5 flyvning.

Morgenflyvningen bliver desværre aflyst da der er for meget vind. Ved jorden er der næsten vindstille, men i bare 100 meters højde er der over 30 km/t – så stævneledelsen skønner at det er for farligt og aflyser flyvningen.

Ved aftenflyvningen er der udskrevet 2 task, først en Pilot Declared Goal, og derefter en Judge Declared – vindmålingerne viser at der næsten ikke er styrbarhed, vindretningen i de forskellige højder er næsten de samme, så vi vælger at lægge vores Pilot Declared mål på en lige linie mellem startsted og det sidste mål, så vi undgår at indflyvningen på det første mål, gør det endnu sværere at nå det sidste mål.

Vi kommer fint ind på det første mål og dropper markeren på 5,75m – men de andre piloter er nu for alvor kommet op i gear, så det rækker kun til en 4 plads.

Herefter starter en meget lang indflyvning til næste mål på over 1 time – vinden har drejet en smule så det ikke længere er muligt at komme hen til målet, og alle kæmper for at finde de vinde som kan føre dem længst til venstre og dermed tættest på målet. For os går det rigtig godt – vi kan se at vi ligger længst til venstre af alle, og måske kan komme helt ind til målet, men desværre ændrer det hele sig på de sidste 10 min. af flyvningen – vi kan se at 3 balloner foran os helt nede ved jorden finder noget vind som bærer dem godt mod venstre – vi kan samtidig se at ingen af de andre balloner foran os kan finde den samme vind, selv om de forsøger samme taktik. Vores bekymring er at de tre har været heldige at blive fanget af noget termik eller et vindspring så de på den måde er heldige at komme længere mod vendstre end alle andre, men da vi ligger længst til venstre tror vi på et godt resultat alligevel. Men på de sidste 3 min. af flyvningen bliver vi fanget af et vindspring som fører os mod højre – og selvom vi gør alt hvad vi kan bliver vi ført ud til siden og ender på en samlet 4 plads – utroligt frustrerende når man hele vejen mod målet har ligget klart bedst – så efter landing tager det lige lidt tid at bearbejde skuffelsen.

Leveret af NH Handel for Blue Ocean Balloon Team. Alle rettigheder forbeholdes.