Vinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo Slider

DM 2015 - Pilots Corner

DM 2015 – Pilots Corner.

DM 2015 blev et anderledes stævne – der blev fløjet meget med 7 af 8 planlagte flyvninger gennemført og 20 task. Desværre valgte mange danske balloner ikke at tage den lange tur til sverige, så der deltog kun 5 Danske piloter. Det gør det svært at måle styrkeforholdet, og det giver en skæv pointfordeling på de enkelte task hvor resultater som normalt ville give en topplacering og gode point i nogle tilfælde giver bundplacering og næsten ingen point, og omvendt situationer hvor resultater som normalt ville give en dårlig placering nu giver en placering i toppen og gode point.

Men samlet må resultatet siges at være rimeligt retvisende – nr. 1,2 og 3 blev placeret i præcis samme rækkefølge som deres placering på den Danske rangliste.

Stævnet viste også at niveauet hos de danske piloter efterhånden er blevet meget højt – der var rigtig mange resultater under 5 m. og det lover rigtig godt for Danmarks deltagelse i de internationale stævner som EM, VM og World Air Games.

Vores egne resultater er generelt tilfredsstillende – vi laver stadig fejl, som får afgørende betydning, men vi kan samtidig konstatere at der bliver færre og færre af dem, så hvis vi kan lære af vores fejl, og få fjernet de sidste af dem, så er vi med helt i toppen også internationalt.

Vi havde trænet en del højdeflyvning inden stævnet, for at blive trygge ved at flyve højt og teste vores samarbejde af under disse forhold. Det viste sig at være en rigtig god investering, for vi havde ingen problemer med højden, og var et par gange helt oppe under loftet på 6000 fod.

Vi havde også for første gang for alvor aktiveret vores følgehold, som lavede en helt fantastisk indsats, og virkelig var en hjælp med masser af vindmålinger, og ikke mindst en fantastisk evne til at være fremme ved målene og hjælpe os – selv når vi fløj med 30. km/t var de fremme ved målene og kunne sikre vores markere og dermed vores resultat.

Vi er helt sikkert klar til EM i august – og nu tror jeg for alvor at vi kan nå en placering i top 30, som sandsynligvis vil være nok til at sikre Danmark en ekstra plads ved EM 2017.

Leveret af NH Handel for Blue Ocean Balloon Team. Alle rettigheder forbeholdes.