Vinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo Slider

Torsdag aften

Til briefingen fik vi at vide, at vi måtte køre ind på startpladsen kl. 19:00, men at vi skulle vente med at sætte ballonen op til kl. 20:00, fordi der var lidt for meget vind. Vinden lagde sig dog og vi kunne sætte ballonen op. Der var et par fotografer og et filmhold, som var meget interesserede i vores smukke ballon og tog en masse billeder af den. Det var rigtig varmt, mellem 33-36 grader, så der blev drukket en masse vand. Vi var nogle af de første, der lettede og det gjorde at vi havde et smukt syn over startpladsen, hvor de andre balloner gjorde klar til at lette. Som vi allerede kunne mærke fra starten af stævnet, så er det her ikke et seriøst konkurrencestævne. Piloterne lægger sig i ét luftlag og flyver indenfor dét og er derfor ikke så opmærksomme på, hvis man lige pludselig stiger eller går ned. Så man skal holde lidt mere øje med de andre balloner end normalt. Under flyvningen havde en af målerne på gasflasken sat sig fast og vi valgte derfor ikke at bruge den, da vi ikke kunne være sikre på, om den var tom eller ej. Heldigvis sørger vi altid for at have masser af gas med op i ballonen, så det var intet problem. Derudover havde vi en smuk flyvning i vidunderlige omgivelser med en flot landing.

Flyvningen blev aflyst fredag morgen, så nu håber teamet, at der bliver flyvning i aften.  

 

Vi var med til at slå verdensrekorden

Torsdag morgen

Morgenflyvningen var ligeså god, hvis ikke endnu bedre, end aftenflyvningen onsdag. Der var i alt 391 balloner og sammen slog vi rekorden i verdens største line-up før take-off – et fuldstændigt spektakulært syn af så mange balloner på rad og række, der skyggede for solen på flyvebanen. Det var 25 grader, skyfrit og der var stille vind – dejligt vejr og dejlige omgivelser at flyve ballon i. Vi kom godt ind på målene og havde en flot landing, uden problemer.

Nu lader teamet op til en forhåbentlig ligeså skøn flyvning i aften!

Aften og morgenflyvning aflyst

Aften og morgenflyvning aflyst

Vi tog ind til stævnecentret, Balloon Ville, et stykke tid inden aftenbriefingen, for at snuse til de spændende boder. Da vi blev trætte, satte vi os på en café og fik en snack og lidt at drikke, mens vi betragtede en helikopter og et par små privatfly flyve rundt på pladsen. Briefingen varede længe, da man var usikker på om vejrforholdene var ok at flyve i, og vi skulle vente en time for at se om det klarede op. Det slog ikke teamet ud og vi fandt hurtigt en bold frem og gik i gang med noget boldspil. Det endte dog med, at flyvningen blev aflyst, og vi pakkede derfor sammen og fandt en hyggelig lille restaurant i nærheden. 

Tirsdag morgen var vi klar igen til briefing kl. 6.00. Desværre var der stadig for meget vind til ballonflyvning, så stævneledelsen valgte meget fornuftigt at aflyse morgen flyvningen. Så vi får mulighed for at sove lidt længere, og tager på tur i området i stedet.

Onsdag aften - verdens største fælles start

Flyvningen var aflyst tirsdag aften og onsdag morgen grundet vejret. Så teamet tog på udflugt onsdag dag til den dejlige by, Nancy, som ligger lige i nærheden af hvor vi bor. 

 

 

Onsdag aften havde vi en helt fantastisk aftenflyvning! Vejret var meget stille, med en vindhastighed på 0,9 m/s og der var fuldstændig skyfrit. Der var en super stemning da vi satte op blandt alle ballonerne og teamet fik taget en masse billeder. Man kunne se balloner over det hele under hele flyvningen, der var ikke ét eneste sted på himlen man ikke kunne finde en ballon. Men vi havde også været med til verdens største fælles start med 408 balloner. Fordi der var så mange biler var det svært at nå hurtigt hen til ballonen, da vi landede. Det gjorde dog ikke noget, for vi landede helt stille og roligt, uden problemer.

Efter flyvningen tog vi ud til stævnecentret for at deltage i nightglow med de andre balloner. Ballonen dansede lidt og det var lidt uorganiseret, men teamet tog det som en udfordring og vi var hurtige til at sætte ballonen op og pakke den ned igen.

 

Så er vi ankommet til Lorraine.

Så er vi ankommet til Lorraine.

Vi havde en lang, men stille tur ned gennem Europa til det nordlige Frankrig, Lorraine. Teamet sov det meste af vejen, hvis vi altså ikke lige spiste. Vi er netop kommet i gang med en dejlig morgenflyvning ved verdens største ballonstævne, med et deltagerantal på over 1000 balloner. Teamet er vant til konkurrencestævner og man kan tydeligt mærke på de andre hold, at det er her er et hygge-stævne. Det var en fantastisk oplevelse at se så mange balloner samlet på ét sted – et meget smukt syn, så der blev naturligvis taget mange billeder. Vejret var stille og roligt, og der var absolut ingen stress på. Vi kom meget præcist ind på målene og fik en god, flot landing. Det kunne ikke være en meget bedre start på stævnet!

 

 

Leveret af NH Handel for Blue Ocean Balloon Team. Alle rettigheder forbeholdes.