Vinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo Slider

World Balloon Trophy 2012

 

World Balloon Trophy i Luxemburg 2012

Stævnet er et af de faste stævner på Team Blue Oceans kalender. Stævnet er et CAT 1 stævne, som er den højeste kategori af stævner og på samme niveau som EM og VM, samtidig ligger stævnet på et tidspunkt som er ideelt som optakt til EM eller VM og der er derfor altid en række af de bedste piloter i Europa med til stævnet. Flyveområdet er meget kuperet og er derfor meget udfordrende at flyve i, man skal virkelig være opmærksom på hvordan terrænet påvirker vindende, men samtidig giver det nogle helt unikke muligheder for at udnytte terrænet til at ændre retning og komme hen til målet.

Samlet er det et stævne hvor der virkelig er mulighed for at lære, både ved at se og tale med piloterne fra den internationale elite men også ved at gøre sine egne erfaringer. Samtidig er det det mest velorganiserede stævne hvor alt fungerer optimalt, både omkring alt det praktiske, men hvor der også er lagt vægt på det sociale. Der er fælles middag hver aften i et stort telt ved søen, hvor der er mulighed for at tale med de andre piloter og teams.

I år var vi desværre ramt af generelt dårligt vejr. Stævnet starter onsdag med åbningsceremoni, men vi var taget herned allerede søndag for at få et par træningsflyvninger. På grund af vejret lykkedes det dog kun at få én enkelt træningsflyvning, og under selve stævnet lykkedes det kun at gennemføre to flyvninger, med i alt seks task.

Team Blue Ocean endte samlet på en 11 plads af de 30 deltagere, og af de 6 task havde vi 5 resultater i den bedste halvdel. Det vidner om at vi allerede nu har nået den stabilitet i vores resultater der er vigtig hvis vi skal være med i den internationale elite. Hvis vi ser på hvilke piloter der er med til stævnet er det et resultat som er langt bedre end vi havde turdet håbe på.

Vigtigst af alt har vi igen fået bekræftet at vi som hold fungerer virkelig godt sammen – den væsentligste forudsætning for at skabe resultater som hold er at vi syntes det er sjovt at være sammen, og det har vi nået.

Vi fortsætter de gode takter fra årets første internationale stævne – de åbne belgiske og hollandske mesterskaber, hvor vi blev nr. 14 af 30 deltagere.

Selv om vi ikke har fået fløjet så meget som vi gerne ville, er vi klar til de danske mesterskaber.

 

Leveret af NH Handel for Blue Ocean Balloon Team. Alle rettigheder forbeholdes.